Skænkestuen fik sit liv under corona tiden.
Vi som familie er iværksætter og det værste der kunne ske var at der kom tid til tanker og udvikling. Vi havde i en tid snakket om det kunne være sjovt at åbne en ølbar sammen og en søndagstur på gåben igennem Plums gård satte skub i det hele.
Vi er en familie der til dagligt arbejder i branchen med øl og vand og brænder for den verden. Vi kommer med hver vores erfaringer og kompetencer som er en god styrke for et godt fundament for Skænkestuen.
Hvem er vi?
Rikke har været i restaurationsbranchen som hotelchef igennem 7 år, hvor hun altid har sat en ære i kvalitet, glade gæster, fede Events og gode oplevelser, hvor alle detaljer og stemninger går op i en højere enhed. Rikke er alle pigernes ”mor” hun tar sig af alle og sørger for der er god stemning og sjov i kulisserne.
Anne-Louise er “ølnørden”, om nogen ved hun “alt” om øl, elsker at forstå gæsternes særlige øl ønsker og smagsoplevelser. Hun har være i ølbranchen i 8 år. Servicen og det at gæsterne føler sig hjemme er bare vigtigt for hende.
Cecilie er “køkkenchefen”, kan Cecilie få lov at afprøve og udvikle nye ting i køkkenet er hun lige i sit es. Hun har mange års erfaring fra branchen som tjener og med at køre selskaber.
Claus klarer alt med øllet, som vi andre ikke lige kan klare, hjælper i baren, laver ølsmagninger og så er han lidt pedel. Han er bare “vores” ØLMAND som har været i branchen siden han blev født. Så alt i alt er vi bare et mega godt tema. Musikken er en del af os, det skaber glæde og spreder en fantastisk stemning som vi aller sætter pris på.
Det nye og moderne møder det gamle
Visionen for Skænkestuen var at det ikke skulle være som et af de gamle brune værtshuse, men at det nye og moderne møder det gamle, hvilket sker i den gamle bygning som har fået et råt og rustikt udtryk.
Skænkestuen kan godt lide at feste, hvorfor vi afholder flere forskellige events hen over året.
Vi hos Skænkestuen har altid fokus på at skabe de bedste rammer for en dejlig aften, med lækker mad og kolde øl, af højeste kvalitet, samt en nærværende oplevelse for Jer.
Følg med på Facebook
Følg os på Facebook og hold dig opdateret med alt fra vores nyeste events til stemningsbilleder fra vores afholdte selskaber. Måske er vi også lokationen for dit næste selskab.